Loading...

Vedligeholdelse

Mallin Anlæg er en anlægsgartner, som ordner al slags haveservice inden for vedligeholdelse. Har du brug for en erfaren havemand inden for forskelligt havearbejde så kontakt endelig os på tlf. 61 40 75 42.

Vi ordner alt inden for:

Græsslåning

Har du ikke tiden til eller muligheden for at slå græs, så overlad græsslåningen til os. Dermed kan du kan slappe helt af, imens vi sørger for at græsset bliver grønnere hos dig, end ved naboen. Vi sørger for græsslåning til både private og virksomheder.

Hækklipning

Hvis din hæk er blevet for høj eller for bred, så kontakt endelig Mallin Anlæg og vi vil sørge for at få klippet din hæk.

Som udgangspunkt må en hæk maksimalt være mellem 1,8 og 2 meter høj. Du kan med fordel få klippet din hæk to gange om året, f.eks. først i juni måned, typisk før Sankt Hans, og igen i begyndelsen af september måned, så vil hækken stå flot og nyklippet hele efteråret og vinteren også.

Du kan også nøjes med at få klippet din hæk én gang om året, som f.eks. i juli, hvis du ikke har noget imod en lidt vild hæk i løbet af foråret og noget af sommeren.

Vertikalskæring

Vertikalskæring bruges til at fjerne mos i græsplænen. Det gøres ved at en maskine skærer lodret ned i græsplænen. Formålet er at bekæmpe ukrudt ved at give bedre vækstbetingelser for græsset. Der skabes nemlig lys og luft til ny skuddannelse på græsplanterne. Det gøres typisk i vækstperioden, så fra maj til start juni eller fra august til slutningen af september.

Træfældning og beskæring

Ønsker du at få mere lys og luft i haven, kan det være en god idé at få beskåret dine træer, eller endda fælde et. Vi udfører arbejdet professionelt og kan guide dig til hvordan det kan komme til at se ud. Det er vigtigt at træer bliver beskåret på den rigtige måde for ikke at beskadige det. Det kan være vigtigt at beskære et træ, hvis der er risiko for at grene kan knække af og falde ned i hovedet på mennesker og dyr.

Det kan være en stor udfordring at fælde et træ, så det er bedre at overlade den opgave til en professionel, så sørger vi for at sikkerheden er i orden, så ingen eller noget kommer til skade. Nogle gange kan det endda ikke være nødvendigt at fælde det, men nøjes med at beskære det. Det er en vurdering vi kan tage på stedet.

Ukrudtsbekæmpelse

Vi tilbyder professionelt bekæmpelse af ukrudt for både virksomheder og private. Vi bruger forskellige metoder alt efter situationen.

Sprøjtning af ukrudt
En nem og effektiv måde at komme af med ukrudt på, er ved brug af kemi. Det bruges på afgrænsede arealer.

Lugning
Lugning bruges til ukrudt i bede, ved hækken eller andre steder hvor sprøjtemidler kan ødelægge det omkringliggende. Vi bruger traditionelle redskaber som skuffejern og river. Lugning bør gentages hver 14. dag.

Gasbrænder
Vi gør også brug af ukrudtsbrænder hvor der er mulighed for det, det kan være f.eks. til ukrudt mellem fliser.

Stubfræsning

En stubfræsning kan være en billig og lettere måde at fjerne træstubbe på i forhold til en traditionel opgravning. Den efterlader ingen skader i haven, og du kan hurtigt få planter eller græs til at gro hvor stubben stod. Det er muligt at komme til at fræse de fleste steder.

Snerydning

Det kan være en kold fornøjelse at skulle stå tidligt op, og få fortovet ryddet inden klokken 7 om morgenen.

Det er lovpligtigt at holde ens fortov fri for sne fra kl. 7:00 til 22:00 i hverdagene og 8:00 til 22:00 i weekenden, så forbipasserende, postbuddet og skraldemændene kan komme forbi uden at risikere at falde og komme til skade.

Du kan slippe for besværet ved at tegne et abonnement til snerydning hos Mallin Anlæg, så sørger vi for i hele vinterperioden at der er ryddet for sne og saltet. Vi kan ordne det for både virksomheder og private kunder.